Hej alle,
Nu har jeg afsluttet mig afslutningsprojekt, og så er jeg også ved at være færdig med mit arbejde i Brønderslev Kirke. Til jer der var med Kristi himmelfarts dag, og for den sags skyld også jer der ikke var med, vil jeg gerne evaluere dagen. Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til alle der ville hjælpe med at gøre dagen til det den var, i form af hjælpere til de forskellige aktiviteter, men jeg vil også gerne sige tak til de der deltog som deltagere på dagen. I var alle med til at gøre dagen til det den var, en dag, hvor kirken og Brønderslev by kom på landkortet (Danmarks radio), og en dag, hvor vejret var med os, til at starte Danmarks første og største kirkeløb.
Det har været en lang, konstruktiv og hård forberedelse op til Kondi For Sjælen, og det har lært mig en masse om forskellige ting, f.eks. hvordan man lavet en event, hvor der er mange der skal involveres og laves aftaler med. Jeg har udfordret og presset mig selv, for at få det hele på plads. Især den sidste uge var hård. Jeg arbejdede stort set fra jeg stod op om morgenen til jeg gik i seng om aftenen. Jeg tænkte på, hvad der skulle gøres mens jeg spiste og jeg drømte endda også forskellige drømme, der havde med løbet at gøre.
Da dagen kom, hvor det hele skulle foregå, var jeg meget nervøs, men samtidig også meget spændt på hvordan det ville gå. Dagen startede med forberedelse kl. 10, hvor jeg havde fået nogen til at komme og hjælpe mig med at sætte de sidste ting på plads, hoppeborgen skulle sættes op, KFUM og K’s børnebil skulle pakkes ud med alt det legetøj der lå i, ruterne skulle mærkes af, kirkens lydudstyr skulle sættes på plads osv. Min far var kommet om formiddagen for at bakke mig op og hjælpe mig mentalt, og det var jeg meget glad for.
Deltagerne begyndte at komme kl. 13.30, og på dette tidspunkt var min nervøsitet for, om vi nåede at få det hele sat på plads, næsten væk. I stedet begyndte jeg at været bange for, om der kom nogen og deltog. Jeg var faktisk så nervøs at jeg ikke turde se ind i kirken for at se, hvor mange der var. Det var først lidt tid efter at gudstjenesten var gået i gang, at jeg samlede mod til mig og gik ind. Det var en lettelse at se, at der var kommet så mange for at være med. Men lettelsen varede kun et øjeblik, for jeg kom nemlig i tanke om, at der også var dåb, og da jeg ikke vidste, hvor mange der var kommet pga. dåben, var jeg nervøs for om var nogen der kom og også var med i løbet bagefter. Det var der heldigvis. Der var 143 med til at løbe og det var en lettelse for mig at se. Efter at løbet var sat i gang, forsvandt min nervøsitet helt. Nu var det værste overstået. Resten af dagen var jeg meget rolig og fattet, og jeg fik tid til at nyde resten af arrangementet.
Alt i alt var jeg meget tilfreds med resultatet af dagen, også selvom der var en del ting, der godt kunne have været gjort bedre. Men som de kloge siger: ”Al begyndelse svært”.